Workshop: Træk nu vejret – kroppen er din stærkeste ressource

Workshop: Træk nu vejret – kroppen er din stærkeste ressource!

Ved at have fokus på kroppen og vejrtrækningen får du en klar forståelse for, hvordan din måde at kommunikere på – virker på andre, og hvordan du kan bruge kroppen som ressource i din kommunikation. Du får en forståelse for, hvordan du via kroppen kan skabe ro og balance i dit nervesystem.

• Vil du blive bedre til at være mere nærværende og mere autentisk når du kommunikerer?
• Vil du blive bedre til at trænge igennem med dit budskab?

Uanset om det er til større forsamlinger, mindre grupper eller i svære one-to-one møder. Du lærer teknikkerne og får konkrete redskaber med hjem, som er nemme at lære – og hurtige at anvende.

Annbrit Olsen driver ”Krop og Kommunikation”. Hun er oprindeligt uddannet fysioterapeut med speciale i idrætsfysioterapi og ortopædkirurgi, og er Master i kommunikation og coaching med speciale i ”Filosofisk Ledelse og Protreptik”.

Hun kombinerer sin erfaring og viden om kroppen, hjernen og nervesystemet – med sin erfaring og viden om kommunikation mellem mennesker og vil bruge et par spændende timer på at lære os, hvordan vi trækker vejret!

Først til mølle.
Workshoppen er gratis for medlemmer af Mandag Morgen Businesskvinder. Du tilmelder dig her.

Program
Vi mødes kl. 8.45 og tanker op med morgenbolle og kaffe/the og forventer at afslutte workshoppen kl. 10.30.

Bedste hilsner

Eva