Mænd, kvind jer op og andre opråb

Tom Jensen, chefredaktør og Peter Suppli Benson, erhvervsredaktør Berlingske deltog begge i Kvinder på Toppen arrangementet, hvor over 200 både mænd og kvinder den 12. oktober 2017 var tilstede for at høre DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn og tidl. statsminister Helle Thorning-Schmidt tale om vejen til og temperaturen oppe på toppen som kvindelig topleder.

Det kom der et blogindlæg ud af, hvor Tom konkluderer:

Derfor, mand: Vil du undgå kvoterne og en perspektivløs krig mellem kønnene, så kvind dig op. Tving dig til at se dig selv i spejlet og spørg dig selv, hvad du selv kan gøre for at rykke ved tingene. Måske ligger der i dét samtidig koden til din egen voksende stolthed og værdighed som mand. Den trænger vi egentlig lidt til at genfinde, vi mænd.

Læs Tom Jensens tanker og overvejelser her. 

Peter Suppli Benson er Berlingskes erhvervsredaktør og hans tanker er ligeså relevante, hvis vi skal have skabt nye løsninger sammen:

Jeg ved, at kvinder ligesom mænd vil måles på evner og præstationer og ikke have køn inddraget i vurderingen. Alene det burde ekskludere overvejelserne om at lave kvoter for kvinder i ledelser og bestyrelser. Omvendt så taler tallene et så klart sprog om en syg ubalance, at det kan blive nødvendigt med drastiske tiltag. Intet tyder på, at en holdningsændring gør det alene.

Læs Peters mening om kvoter og holdningsændring her. 

Gik du glip af arrangementet kan du catche-up her med to korte interviews med Maria Rørbye Rønn, generaldirektør hos DR og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt om hvad der skal til.

Mangler du gode eksempler på, at der reelt er forskel på, hvordan mænd og kvinder i Danmark kan opfylde deres drømme, er her en oversigt over poster, kvinder aldrig har besat.