Invitation til Intromøde | Mandag Morgen Businesskvinder

VÆR MED I ET NYT NETVÆRK FOR PROFESSIONELLE KVINDER

Fokus på at nedbryde myter og barrierer inden for ligestilling

Det er et faktum, at kvindelige talenter stormer frem som ledere, men det er også et faktum, at de færreste når helt til tops. Hvorfor? Er det topledelsen, der fejler, eller kvinderne selv der snubler? Og hvorfor klarer Danmark sig dårligere end sammenlignelige lande?
 

Diversitet er på alles læber

Men måske lettere sagt end gjort? Har du også ofte efter møder, konferencer eller debatter siddet og tænkt: Ja, men hvad så nu? Det går så langsomt. Hvordan kommer vi videre? 
 

Vi skal være bedre til at netværke

Berlingske Business er det eneste medie, der kontinuerligt dækker kvinder og karriere. Det sker i artikler, debatindlæg, på sociale medier og i form af undersøgelser og konferencer. De mange aktiviteter har gjort os opmærksomme på, at mange kvinder efterspørger et samlingspunkt, hvor engagerede kvinder kan arbejde videre og sammen flytte ligestillingsagendaen. Vi skal have flere kvinder til tops, fordi det giver god mening for vores samfund og vores økonomi.
 

Kom og hør mere.

Hvis du har lyst til at blive en del af en bred base af professionelle kvinder og arbejde sammen om at gøre en forskel, så kom og hør meget mere om netværket og møde vores Advisory Board på introduktionsmøde torsdag 9. februar kl. 16.30 hos Berlingske Media. 

Se program til intromødet og tilmeld dig

Vi vil påvirke udviklingen til gavn for begge køn

I netværket vil du i et fortroligt, gensidigt forpligtet fællesskab skabe nye relationer, der fremmer alliancer, venskaber, læring, videndeling, sparring, samarbejder, inspiration, erfaringsudveksling og støtte kvinder i mellem. Du kan være i en position, hvor du hjælper andre kvinder videre, eller du kan selv har brug for nye perspektiver. Det vigtigste er, at du er engageret, nysgerrig og parat til at involvere dig.
 

Den rationelle tilgang virker bedst

Vi arbejder med fakta og nye strategier, der er nødvendige for at fremme kvinder, at bidrage konstruktivt til debatter og skabe bedre løsninger for alle. 
 

Pay it forward

Vi håber du kunne tænke dig at være med. Skulle du kende kvinder, der ville være interesserede i netværket, er du meget velkommen til at forwarde denne email.

 

De bedste hilsner

Berlingske Businesskvinder

Pia Fuglsang, Berlingske og Eva Riedel, Disruptive Communications

DU FÅR 
– Et personligt og fagligt stærkt netværk
– Adgang til community og tværgående netværksmøder
– Professionel mødeledelse og relevant indhold
– Fælles årlig konference
– Sparring fra Advisory Board
– Gratis adgang til Berlingskes ”Kvinder på toppen”
– Fuld adgang til Berlingskes digitale univers
Det koster kr. 6.000 ekskl. moms at blive medlem
Fordelene


ADVISORY BOARD 
Dorthe Keilberg, Deloitte
Jørgen Bardenfleth, prof. bestyrelsesformand 

Jens Chr. Hansen, Berlingske Business
Louise Rygaard Jonas, CBS
Lynn Roseberry, ON THE AGENDA
Manu Sareen, forfatter og tidl. Ligestillingsminister
Marianne Egelund Siig, Head of Diversity, Nordea 
Vibeke Hartkorn, journalist
Sascha Amarasinha, Respond og mange flere.
Hvem er med

HVEM ER DET FOR?
Netværket er et samlingspunkt for professionelle, erhvervsaktive kvinder på tværs af fag og brancher.
Du kan enten være direktør, leder, selvstændig eller nøglemedarbejder, og du arbejder i en stor såvel som en lille privat virksomhed, i et offentligt selskab eller i en organisation.
Det vigtigste er at du er engageret, nysgerrig og parat til at involvere dig.
Noget for dig?


Copyright ©2017 Berlingske Businesskvinder/Disruptive Communications. Alle rettigheder forbeholdes 

Kontakt Berlingske Businesskvinder