Hvis du gerne vil gøre noget for at få flere kvinder i ledelse, er du nødt til at kende fakta.

Af Lynn Roseberry, On The Agenda og medlem af Berlingske Businesskvinders Advisory Board.

Jeg blev for nylig bedt om indenfor få uger at holde fire foredrag for tre forskellige organisationer om det samme emne: Hvorfor er der stadig så få kvindelige ledere? Og hvad kan vi gøre for at få flere kvinder ind i ledende stillinger? Alle tre organisationer bad mig specifikt om at præsentere “fakta”.  Hvorfor?

Her er deres svar: Fordi kvinder, når de taler om nogen som helst form for problemer med ulighed blandt kønnene, for det meste ”bare” deler deres egne historier og meninger.

Hvad er der galt i det?

I virkeligheden ikke noget, hvis formålet med diskussionen simpelthen er at dele historier. Men af en eller anden grund fører den slags taler ikke til løsninger eller handlinger. Her er, hvor jeg tror, at folk sidder fast.

Personlige erfaringer er kun virkelighed for én person

Folk generaliserer ofte ud fra deres egne erfaringer med ligestillingsproblemer, og ud fra de erfaringer drager, de deres konklusioner om, hvad der bør gøres.

Her er nogle eksempler:

• Nogle kvinder, der er nået helt til tops indenfor ledelsesverdenen, siger at de aldrig har oplevet nogen form for diskrimination. Deraf slutter de, at den vigtigste grund til at vi ikke ser flere kvinder i toppositioner er, at kvinderne ikke er ambitiøse nok.
• En mandlig leder, der har forsøgt, men mislykkedes i at overtale en kvindelig ansat til at gå efter en forfremmelse, kan nå til den samme konklusion.
• En enlig kvinde uden børn, som har været udsat for sex-chikane kan føle, at hun har mistet sin ambition på grund af den måde hun blev behandlet på. Hun ser muligvis sexisme og kønsaspektet som hovedproblemet ved at holde kvinder ude af lederskabet.
• En gift kvinde, som har børn og tager barselsorlov, mens hendes partner fortsætter med at arbejde som før, tænker muligvis, at det er manglen på lige ret til orlov for fædre, der er hovedproblemet.

Man kan ikke diskutere med personlig erfaring. Hvordan vil du så få en gruppe af mennesker med så forskellige erfaringer og synspunkter til at arbejde sammen om at fremme ligestilling, hvis alt, de kan pege på, er deres personlige erfaring?

Det er her, fakta kan hjælpe.

Fakta etablerer en delt virkelighed.

Fakta er en konklusion baseret på en eller anden form for bevis. Alt andet er bare en personlig mening.

På den anden side, er det vigtigt ikke at forveksle “fakta” med “sandhed” eller “realitet”. Et “faktum” er ikke 100% sandt, bare fordi der er en form for beviser, der understøtter det. Det betyder kun, at det er mere sandsynligt, at det er sandt, end en påstand uden understøttende beviser.

En påstands værdi som en ”sandhed” øges efterhånden som mængden og formerne for beviser, der understøtter påstanden, øges. Man kan sige, at “sandheds” -værdien af en påstand øges proportionelt med mængden og kvaliteten af beviser, der er til rådighed til at understøtte den.

Lær af videnskaben

Guld-standarden for evaluering af “fakta” er den videnskabelige metode. I et blogindlæg, forklarer Adam Frank, en professor i astrofysik ved University of Rochester, at et faktum accepters som faktum, når, og kun når, man kan fremvise flere og uafhængige offentligt tilgængelige beviser, der understøtter det. Frank forklarer:

Beviser: Man kan ikke bare råbe op og stampe i gulvet… Man er nødt til at vise noget frem: fotografier; temperaturmålinger; lydoptagelser; billetsalg. Bevisets art afhænger af, hvad det er du påstår (eller afviser) er et faktum. Men hvis man ikke har data, har man ingen beviser.

Flere beviser: Jo vigtigere faktum, desto flere slags beviser skal du bruge til at løfte din påstand, så den får status af offentlig viden.

Uafhængige beviser: I internettets tidsalder er dette punkt ofte det, som folk glemmer. Hvis to mennesker påstår det samme om en kendsgerning, har de så forskellige beviser, som de har opdaget uafhængigt af hinanden? Et offentligt faktum kan kun være virkelig offentligt, hvis masser af mennesker arbejder sammen og ud fra forskellige kilder alle finder beviser på det samme faktum.

Hvad, hvis du ikke er videnskabsmand/-kvinde?

Først og fremmest er det at være videnskabsmand/-kvinde ikke nogen garanti for, at du kun taler fakta, når du udtaler dig om ligestilling imellem kønnene. Du kunne være en forsker, som studerer hormoners virkning på hjernen, og sige hvad som helst du har lyst til, men hvis du ikke kan pege på flere uafhængige beviser, som understøtter din påstand, er den ikke andet end varm luft. Hvis andre forskere offentligt erklærer sig uenige i en sådan påstand, er der gode chancer for, at den ikke er noget faktum.

For at skelne fakta fra personlige meninger – eller ganske enkelt fiktion – er du nødt til at finde ud af, hvilke beviser der er for en påstand, som f.eks. “kvinder er bare nødt til at være mere ambitiøse”. Du er nødt til at finde tilforladelige kilder. Og det vigtigste af alt? Vær nysgerrig, læs bredt og vær parat til at skifte mening, når du opdager beviser, der modsiger din mening.

---