
Dato/klokkeslæt
Date(s) - 25/01/2023
17:00 - 19:30
Lokation
Mannaz
Kategori Ingen Kategori
Kære alle sammen,
Det er os en stor fornøjelse at invitere til årets netværksmøde i 2023 hos Marianne Egelund Siig CEO hos Mannaz.
Marianne har skrevet den højt-priste bog ”Gid vi gad – om viljen og vejen til ligestilling, diversitet og inklusion.”
Gid vi gad er til dig, der gider.
“Gid vi gad er en bog uden bull-shit om ligestilling, diversitet og inklusion”, har Steen Hildebrandt skrevet om denne bog, som er et klogt og kærligt indspark i arbejdet med ligestilling, diversitet og inklusion. En tour de force over ti års udvikling – eller mangel på samme – på området.
Bogen er skrevet med kærlighed til alle, der ønsker en dybere forståelse af udfordringerne. Den indeholder et arsenal af argumenter og refleksioner, som let og tilgængeligt formidler de komplekse temaer. Den viser, hvordan ligestilling, diversitet og inklusion er en del af løsningen, ikke problemet. Er du leder eller politiker, så er der ekstra god grund til at læse med, for bogen inspirerer med viden og indsigt, som er afgørende for fremtidens lederskab.
Det er lige noget for Businesskvinderne – af en Businesskvinde, der ovenikøbet sidder i vores Advisory Board.
AGENDA
17.00 Velkommen og check-in / Eva Riedel
17.30 Gid vi gad – om viljen og vejen til ligestilling, diversitet og inklusion / Marianne Egelund Siig, CEO Mannaz
18.15 Reflektioner og debat i plenum
18.30 Pause
18.45 Hvad vil du gerne manifestere i 2023?
19.30 Konklusioner og afslutning
Bedste hilsner
Mandag Morgen Businesskvinder
Marianne og Eva
Marianne Egelund Siig er en af landets mest markante skribenter og aktører i ligestillings-, diversitets- og inklusionsindsatsen. Hun er en stærk rollemodel og har gennem hele sin lederkarriere, senest som nuværende CEO for kursus- og konsulentvirksomheden Mannaz, arbejdet som facilitator og strategisk rådgiver på området i et væld af toneangivende sammenhænge.
Bookings
Tilmeldinger er lukket til denne event.