Kvinder på Toppen: 170 års argumenter mod kvinder

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 02/05/2019
15:00 - 17:00

Lokation
Mandag Morgen

Kategori


Velkommen til endnu et Kvinder på Toppen arrangement.

Forfatteren og historikeren Birgitte Possing kaster i bogen “Argumenter mod kvinder”med et imponerende historisk overblik lys over den strukturelle modstand, som generationer af kvinder har mødt på deres vej mod at få magt og indflydelse i det offentlige liv.

En unik samling af både tragikomiske og skrækindjagende argumenter

Med en overflod af citater fra de sidste 170 år i dansk historie dokumenterer Birgitte Possing en håndfast tradition for at nedgøre ambitiøse kvinder, hvad enten de har bevæget sig i det politiske liv, i erhvervslivet, i den videnskabelige verden, i sporten, i kirken eller på den kulturelle scene.Hvordan kvinder uanset kompetence-og erfaringsniveau igen og igen bliver reduceret til mødre, bliver bedømt på deres påklædning, udseende, erotiske udstråling eller bliver afvist med nedladende argumenter, opfundet til lejligheden.

Gennem det danske demokratis historie præsenterer Birgitte en perlerække af historier, hvor kompetente kvinder bebrejdes for at gøre for lidt, for meget eller forkert. Mandens fejl er hans egen, kvindens fejl er kønnets.

”Jeg ønsker ingen madammer i kabinettet!” Udbrød indenrigsminister Knud Kristensen i 1945.

Bogens utallige citater er hentet tilbage fra demokratiets barndom i 1848 og frem til 2018, hvor kvinder stadig rammer glasloftet, når de som dygtige personligheder forsøger at komme derind, hvor magten findes.

Hvad enten det er inden for uddannelse, politik, erhverv, ledelse, videnskab, kirken, familie eller sport. Vi præsenteres for historier om et udpluk af de kvinder, hvis oprør og ambitioner avlede modargumenterne: Fra skuespillerinden Johanne Luise Heiberg, skolegrundlæggeren Natalie Zahle og lægen Nielsine Nielsen fra demokratiets spæde start, over kunstneren Anne Marie Carl Nielsen, kirke- og kulturministeren Bodil Koch og præsten Ruth Vermehren fra starten af det tyvende århundrede til politikerne Ritt Bjerregaard og Britta Schall Holberg samt landsholdsfodboldspilleren Nadia Nadim.

Birgitte Possing lægger argumenterne for og imod kvinders rettigheder ind i små og større fortællinger om den tid, hvori de blev fremsat, og viser således den atmosfære, de blev til i, og den magtfuldemagi, de havde og stadigt har.

PROGRAM

15.00-15.10:  Velkommen ved Lisbeth Knudsen, tværgående chefredaktør, Mandag Morgen. Hvad skal der til for at ændre kulturen?
15.10-16.40:  Argumenter mod Kvinder, Birgitte Possing, forfatter og professor emerita i historie og antropologi.
16.40-17.00: Q&A og debat

Derefter bydes der på et glas i Mandag Morgens skønne gård.

Der er gratis adgang for Businesskvinderne til dette arrangement – og et begrænset antal gæstebilletter.


Birgitte Possing (f. 1952) er professor emerita i historie og antropologi.

Hun er forfatter til værker om ikoner i dansk og europæisk kulturhistorie fra Natalie Zahle over Henrik Ibsen til Clara Zetkin.

Hun har bidraget til kunsten at skrive biografi på flere sprog og erhøjt anerkendt i nordiske og globale forskernetværk, senest for værker om sammenhængen mellem biografi, køn og historie. Hun var medinitiativtager og -forfatter til Dansk Kvindebiografisk Leksikon med ca. 1900 nye portrætter af fremtrædende danske kvinder.

Ved siden af sin forfattervirksomhed har Birgitte Possing tunge erfaringer som afdelingsleder på Det Kgl. Bibliotek, forskningschef på Nationalmuseet, formand for Kulturministeriets Forskningsudvalg og direktør for Danmarks Humanistiske Forskningscenter.

Hun har gennem sin karriere været medlem af/eller formand for et utal af andre private og offentlige bestyrelser, udvalg, kommissioner og netværk inden for kultur, ledelse og videnskab. Senest var hun bestyrelsesmedlem i Danmarks Grundforskningsfond.

 

Bookings

Tilmeldinger er lukket til denne event.

Jeg har desværre ikke mulighed for at deltage.