Introduktionsmøde // Træning for den travle kvinde

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 08/03/2022
17:00 - 18:30

Lokation
Det nye Hellebro

Kategori


Det er Mandag Morgen Businesskvinder en stor glæde at annoncere samarbejde med Christina Schnohr, der er tidligere eliteatlet og i dag arbejder for, at vi kommer i bedre form uden dårlig samvittighed.

Er du som de fleste af os, så har du sikkert dårlig samvittighed over ikke at finde tiden til at træne, spinne, svømme eller hvad din foretrukne form er. Det skal du ikke have. Det er svært for de fleste af os at finde tiden i hverdagen, og let at nedprioritere den fysiske form.

Hvad hvis du fik muligheden for at snige den gode form ind af bagdøren uden de store omkostninger og tidsforbrug?

Det er med den største fornøjelse at kunne invitere til introduktionsmøde til den nye gruppe “I form med Businesskvinderne“.

Christina Schnohr er ekspert i personlig effektivitet og har vundet flere Danmarksmesterskaber i atletik end nogen anden løber. Hendes baggrund med en ph.d. i sundhedsvidenskab gør hende optaget af, hvad der former menneskers (sundheds)adfærd og hvad der forlænger livet.

Hun er selvstændig med firmaet Løbeeksperten, hvor hun kombinerer sin unikke og omfattende viden om træning med helt lavpraktiske metoder, som hjælper mennesker til mere fysisk og mentalt overskud ved at de får gjort dét, de ønsker at gøre.

I december 2021 udgav Christina bogen ”Buckle Up! træningsmetoden til den travle type”, som er til dig, der jonglerer mellem opgaver i en travl hverdag, og hvor tiden er den begrænsende faktor for at få trænet. Se mere om bogen, og udtalelser her.

Har du ti minutter?
Du starter med 10 minutter om dagen, en plan og accountability. Og så gør du det sammen med de andre Businesskvinder, så det også er lidt sjovt.

Gruppen drives af Christina Schnohr og vi skal finde ud af, hvor mange af os, der vil være med. Vi inviterer derfor til introduktionsmøde, hvor Christina vil fortælle om principperne bag, gruppens plan, og ikke mindst det store personlige potentiale, der ligge lige foran os alle.

Lyder det spændende eller er du bare nysgerrig er du meget velkommen.  
Deltagelse i træningsgruppen er selvfølgelig frivilligt og medfører ingen meromkostninger for netværkets medlemmer.

Tilmeld dig inden den 6. marts 2022.

Bedste hilsner
Eva

Bookings

Tilmeldinger er lukket til denne event.

Jeg har desværre ikke mulighed for at deltage.