
Dato/klokkeslæt
Date(s) - 08/12/2022
15:30 - 18:30
Lokation
Københavns Rådhus "Hovedkassen"
Kategori
Kære jer,
Om det er antallet af p-pladser, jobcentrets (u)fortræffeligheder, indvandrerbander, ukrainske flygtninge, undervisning i Mohammedtegninger i skolen eller klimaet, så har Jens-Kristian Lütken som Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i landets største kommune en ualmindelilg stor indflydelse på vores liv og hverdag.
Han karakteriseres som arbejdsom og en skarp idealist, og kilder tæt på magten siger, at samarbejdsklimaet på Rådhuset er markant forbedret siden han kom til. Men de færreste af os kender manden, der overtog borgmesterposten efter Cecilia Lønning-Skovgaards noget tumultariske afgang fra posten. Det er derfor en meget stor glæde for mig at invitere til borgmestermøde på Rådhuset.
Agenda
kl. 15.00 Velkommen – Eva Riedel
kl. 15.05 Borgmesterens visioner for København og reflektioner over det historiske budgetforlig for 2023, der skærpede byens grønne politik og satte Sophie Hæstrup, Socialdemokraterne og SF uden for døren. Måske er der noget valgkamp igang?
kl. 15.30 Debat
kl. 15.45 Pause
kl. 16.00 Hvad lærte vi, og gør det nogen forskel for os?
kl. 17.00 Konklusion og afslutning
Efter mødet napper vi en drink på vejen hjem og ønsker hinanden glædelig jul.
BEMÆRK tidligt mødetidspunkt.
RSVP senest kl. 12 den 5. december 2022.
PARKERING er lidt tungt på Rådhuspladsen. Der er p-hus ved Industriens Hus og Metro lige til døren.
Bedste hilsner
Mandag Morgen Businesskvinder
Eva
Om Jens-Kristian Lütken (40 år)
Jens-Kristian Lütken er en dansk politiker fra Venstre. Han har været medlem af Københavns Borgerrepræsentation siden 2014. Han blev i marts 2022 valgt som beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, da forgængeren Cecilia Lønning-Skovgaard trådte tilbage efter en turbulent periode med kritik af hendes ledelsesstil.
Frem til borgmesterudnævnelsen var Lütken formand for Venstres gruppe på Københavns Rådhus og tillige Venstres folketingskandidat i Vesterbro-kredsen, Københavns Storkreds. Jens-Kristian Lütken er næstformand i Europabevægelsen.
“Jeg holder meget af at rejse – især til rejsemål de færreste opsøger. Jeg har derfor rejst rundt i bl.a. Afghanistan og Irak. Derudover har jeg været valgobservatør i bl.a. Ukraine, Moldova og Azerbaijan. Jeg er næstformand for Europabevægelsen, medlem af Rotary og har en blog på Morgenavisen Jyllandsposten.
Privat bor jeg på Fælleddiget sammen med Louise og vores to sønner Edvard og Alfred på 5 og 2 år.”
Om Københavns Rådhus
Rådhuset blev opført fra 1892 til 1905.
Det er tegnet af arkitekten Martin Nyrop, der vandt konkurrencen.
Han var inspireret af Rådhuset i Siena, Italien.
Murermestrene på byggeriet var H.O. Rasmussen og Olaus Mynster.
Københavns Rådhus er nationalromantikkens hovedværk i Danmark.
Rådhuset har en imponerende facade med den gyldne statue af Absalon lige over balkonen og det høje slanke tårn.
Rådhustårnet er på 105,6 m, og er dermed en af de højeste bygninger i København.
Hver dag kl 12 på DR sendes en båndoptagelse af det store tårnurs klokker (før 2003 var det en live transmission).
Omkring hallen findes borgerrepræsentationens mødesal, bryllupssalen og kommunens festsal.
I midten af rådhuset findes Rådhushaven.
Her er der offentlig adgang H.C. Andersens Boulevard i sommerperioden.
Rådhushaven afløste en have langs hele rådhusets facade mod daværende Vester Boulevard.
Denne blev fjernet i 1950érne, da boulevarden blev omlagt i forbindelse med den nye Langebro.
Det var også her at boulevarden fik navn efter digteren.
Der er ved Rådhuset mod boulevarden en statue af H.C. Andersen.
Glasmosaikken over indgangsdøren, viser Københavns byvåben.
Dette er skænket og udført af glarmester August Duvier.
Underskriftens datoer er dels for udstedelsen af Københavns privilegier (1661), dels for rådhusets indvielse.
Rådhuset indeholder Jens Olsens Verdensur.
Bookings
Tilmeldinger er lukket til denne event.