Charlotte Skovgaard, Projektdirektør i Arbejdernes Landsbank.
Charlotte Skovgaard har mere end 10 års erfaring i at gennemføre strategiske projekter i den finansielle sektor – ofte i spændingsfeltet mellem systemer, processer, regulering og mennesker.
Erfaringerne er høstet fra seks år som management konsulent i KPMG og fire år som Bankdirektør i Coop Bank. I dag er Charlotte projektdirektør i Arbejdernes Landsbank med ansvaret for at eksekvere bankens strategiske projekter, som typisk spænder fra nye innovative og digitale løsninger til stærkt regulerede problemstillinger.
”Tænk problemer, tal løsninger” er et vigtigt ledelsesprincip for Charlotte, dels i forhold til coachingen af medarbejdere og projektdeltagere, men også for at kunne begå sig i store og til tider politiske organisationer. Derfor er Charlotte også meget begejstret for Mandag Morgen Business Kvinders motto ”dig where you stand”.
Charlotte har været med i Mandag Morgen Business Kvinder siden etableringen i 2015 og er i dag medlem af netværkets Advisory Board.